Udtalelse offentliggjort i l’Express.
De er aktører eller virksomhedsledere fra den digitale verden, og de har mobiliseret sig for aldrig mere at deltage i kollokvier eller møder, der udelukkende består af mænd: denne ”Gentlemenklub” er fremkommet med en appel herom, som vores bidragyder, Tatiana F-Salomon, videregiver og glæder sig over.
”Jamais sans elles” eller rettere: #JamaisSansElles (#AldrigUdenHende) ! Det er ugens hashtag, som har bredt sig via netværkene med en dynamik og en kraft, som har overrasket mangen mand …… og kvinde. Som hørende til blandt ”the trending topics” siden det blev udsendt den 23. januar i år er det potentielt blevet set af flere end 3 millioner mennesker på deres timeline i den sidste uge (en artikel offentliggjort den 30. januar er til i dag set af flere end 27 millioner).
Bag disse tre ord en simpel appel, der er udsendt uden omsvøb og ”med overbevisning” af medlemmerne af Gentlemenklubben, som vi har grundlagt i 2014 sammen med Guy Mamou-Mani omkring virksomhedsledere og personligheder fra den digitale verden, der er engageret i den offentlige debat i samfundets forandring i en humanistisk retning.
En individuel appel til ikke længere at deltage i offentlige begivenheder, debatter, ekspertpaneler eller rundbordssamtaler, hvor der ikke optræder nogen kvinde.
Støttet af mandlige personligheder
Siden appellen blev udsendt, er den blevet delt og kraftigt støttet via de sociale netværk, og talrige mandlige personligheder har hurtigt meddelt, at de ønskede at slutte sig til de første underskrivere og ligeledes at forpligte sig til at være agtpågivende på dette område.
I en lille skrivelse – der nævner denne dynamik, og som hilser mændenes støtte til kvindernes sag meget velkommen – stiller bloggen ”Programme EVE” et relevant spørgsmål : Hvordan kan det være, at når militante kvinder udtaler sig om dette emne, så bliver de ikke hørt, mens den samme besked straks synes at fænge, når den fremsættes af mænd?
Pragmatisme
Er dette ikke ironisk nok den bedste illustration af det faktum, at det bestemt kun er mændenes ord, der har betydning i vores verden? Måske. Men hvad angår forandringen af vores samfund, så er den bedste strategi altid pragmatisme. Jeg har aldrig været en stor tilhænger af konfrontation: det er hvad, der forener os, der udgør vores styrke, ikke hvad, der skiller os eller bringer os i modsætning til hinanden. Vi lever virkelig i en verden, der er stærkt domineret af mændene, men det er ikke nødvendigvis ved at kæmpe, at vi etablerer en ligevægt. At slutte os sammen er i min optik den bedste strategi. Og den mest naturlige. Hvis målet at nå er en verden, hvor vi kan virke sammen for gensidigt at berige hinanden samt bringe vores respektive forcer og komplementære egenskaber i spil, hvorfor så ikke begynde med det samme, også i kampen for at få linjerne til at flytte sig?
Det, at appellen #JamaisSansElles har fået succes, skyldes ikke kun vægten fra de mænd, som har udsendt den, men uden tvivl det faktum, at den ikke er blevet opfattet som et krav fra kvinderne. Og faktisk har den intet at gøre med en transaktion eller en indrømmelse i et magtspil eller magtforhold. Den er ikke et svar på en bøn om større indflydelse fremsat af kvinderne.
Mangel på relevans
Visse mænd/kvinder beklager det måske, men jeg finder tværtimod, at det er yderst glædeligt. Det har altid generet mig meget, ja ydmyget mig, at se kvinder bringe sig selv i en næsten underordnet stilling for at kræve eller endog tigge om en anerkendelse og en synlighed, som dog hverken burde være en begunstigelse eller en indrømmelse, men simpelthen en erkendelse af en fuldgyldig ret.
Imidlertid forekommer det mig, at hvis underskriverne af appellen #JamaisSansElles forpligter sig til at boykotte paneler med udelukkende mandlige deltagere, så er det ikke så meget for at sikre en vis ligevægt af magten i debatter, kommunikation og beslutningstagning, som af simpel sund fornuft. De vurderer – ja, de ved! – ud fra for ofte gentagne erfaringer, at kollokvier, begivenheder og rundbordssamtaler med 100 % mandlig deltagelse er fundamentalt skævvredne, mangelfulde, og at en total mangel på deltagelse af begge køn uundgåeligt fører til en mangel på relevans.
I vores diskussioner med de mandlige initiativtagere til appellen, som f.eks. Guy Mamou-Mani, Henri Verdier, Gilles Babinet, Étienne Parizot eller Jean-Michel Blanquer, og jeg selv har haft den glæde at konstatere, at der ikke var nogen som helst feministisk holdning, ingen pseudo-moralsk tale, ingen nedladenhed bag denne bevægelse.
Disse mænd, der engagerer sig, siger slet og ret, i hvor høj grad det forekommer dem absurd at deltage i sådanne offentlige begivenheder om samfundsmæssige, økonomiske, politiske o.a. emner, som finder sted med udelukkende mandlig deltagelse. Og det er ikke til kvinderne, de siger det, men til alle dem, der fortsætter denne udelukkelsespraksis – for øvrigt undertiden ubevidst, hvad der næsten er værre -. Og som bliver ved med ikke at se den absurditet, som alle de andre allerede ( eller endelig 😉 ser.
Bred mobilisering
Det er derfor, jeg er lykkelig over svaret på denne appel, over dens genklang i forskellige sfærer af den offentlige debat og over den brede mobilisering, som ledsager de.
Sandt at sige er jeg ikke overdrevent overrasket over det. Jeg tror oprigtigt, at det kun er den synlige del af den gennemgribende skillelinje, der går gennem vores samfund, og som for øvrigt har andre komponenter, som man også kan se det for eksempel med bevægelsen Bleu Blanc Zèbre af Alexandre Jardin, hvis usædvanlige arbejde er en kilde til håb og inspiration for mange, eller for ganske nylig bevægelsen Transition af Claude Posternak og Xavier Alberti. Alle tre – er det tilfældigt? – er for øvrigt underskrivere af appellen #JamaisSansElles og medlemmer af Gentlemenklubben. Denne opdukken i mange dimensioner er en meget god nyhed, som uden tvivl ved sin kraft vil overraske dem, som ikke ser, at reglerne er i færd med at forandre sig. At de allerede har forandret sig.
Hvis vi har grundlagt Girl Power 3.0 sammen med Natacha Quester-Séméon i 2006, er det netop, fordi vi havde bemærket fraværet af kvinder i den digitale verden og i det samfundsmæssige paradigme, som følger deraf, selv om dette nye paradigme af natur er nærmere de værdier, som sædvanligvis forbindes med det kvindelige princip, der lægger mere vægt på samarbejde end på konkurrence for eksempel.
Det er klart, at kvinderne har enormt meget at bidrage med på dette område, og at deres voksende indflydelse vil være værdifuld for at fremkomme med nye tilgange og formulere nye indsatsområder. Heller ikke her er der tale om nogen tilfældighed: fadder til sammenslutningen Girl Power 3.0 er ingen anden end Benoît Thieulin, præsident for Det Nationale Digitale Råd, i dag underskriver af appellen og medlem af Gentlemenklubben.
27,4 % kvinder i den digitale verden
Vejen bliver endnu lang, inden vi opnår en bedre ligevægt, men den tilbagelagte vej er allerede vigtig. Det er, når det kommer til stykket, betegnende, at mændene – ikke blot de mest åbne og de mest oplyste, men også de mest relevante inden for dette område – spontant har indset de negative virkninger af den svage repræsentation af kvinder i de forandringsbevægelser, som gennemtrænger samfundet i dag. Som Guy Mamou-Mani siger det uden omsvøb ” I den digitale verden er der kun 27,4 % kvinder: sikke en uorden for vores virksomheder og for vores samfund!”.
Det er virkelig absurditeten ved tilsidesættelsen af kvinderne, som er den væsentlige drivkraft i bevægelsen, og at denne absurditet begynder at springe mændene i øjnene er tegn på en positiv udvikling, der forhåbentlig indvarsler en ny etape i opbygningen af et mere retfærdigt og ligevægtigt samfund.
Idet jeg selv er et rent produkt af modkulturen, har jeg altid ment, at det er sammen, vi finder løsninger på den udfordring, som en forandring af samfundet giver.
Tatiana F-Salomon er præsident for #JamaisSansElles
Call #JamaisSansElles (#AldrigUdenHende).
Listen af underskrivere på #JamaisSansElles er her.
PS. Det ganske nylige eksempel på regeringens løfter til French Tech ( ca. 15 mænd, 0 kvinder) viser tydeligt, at slaget langtfra er vundet. Men det er desværre ikke overraskende, at den politiske verden halter bagefter. Lad os beholde blikket rettet mod det samfund, som bevæger sig fremad gennem en personlig stillingtagen og et engagement fra de borgere, som er en verden foran, og lad os opmuntre dem!
Danemark : déclaration officielle d’engagement Jamais Sans Elles du parti Alternativet
Laisser un commentaire